Kur mod kolik - Mindre gråd i vuggen efter kiropraktisk behandling
Nattesøvnen bliver måske ikke fuldstændig uforstyrret, men timerne med utrøstelig spædbarnsgråd bliver i hvert fald færre i fremtiden hos en del af de forældre til kolikbørn, der vælger at gå til kiropraktisk behandling.En ny undersøgelse foretaget med økonomisk støtte fra Sygekassernes Helsefond og i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og to privatpraktiserende kiropraktorer i Ballerup viser, at kiropraktisk behandling kan nedsætte kolikbørns gråd med i gennemsnit 2,7 timer i døgnet.
Alle sundhedsplejersker i kommunerne Ballerup og Ledøje-Smørum på den københavnske vestegn blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, der strakte sig over to et halvt år fra begyndelsen af 1995 til midten af 1997.
Hver gang sundhedsplejerskerne fik et barn med kolik, blev forældrene spurgt, om de ville deltage i forsøget. Ialt medvirkede 50 kolikbørn i alderen fra to til 10 uger.
Børnene blev ved lodtrækning inddelt i to grupper:
Gruppe et fik kiropraktisk behandling, mens den anden gruppe fik lægemidlet Mylicon, der indeholder det aktive stof dimethicon.
Mylicon blev udvalgt til undersøgelsen, fordi medicinens effekt er velkendt fra kliniske undersøgelser.
Rygsøjlen
Den kiropraktiske undersøgelse af spædbørnene blev indledt med en almindelig klinisk undersøgelse og derefter en undersøgelse af rygsøjlens led for at finde en eventuelt nedsat bevægelighed i leddene. Og hvis kiropraktoren konstaterede nedsat bevægelighed, blev barnet behandlet med lette tryk med fingerspidserne ved rygsøjlens led.Behandlingen blev i gennemsnit foretaget knap fire gange over en 14 dages periode, indtil funktionen i leddene påny var normal.
Forældrene til samtlige børn blev inden lodtrækningen af en sundhedsplejerske spurgt om barnets alder, hvornår det fik kolik, hvor mange timer forældrene kunne huske, det havde grædt, og hvad der kunne trøste det. Her viste svarene fra samtlige forældre sig at være temmelig ens.
Siden førte begge grupper i undersøgelsen - forældrene til de børn, der fik kiropraktisk behandling og forældrene til de børn, der fik Mylicon - dagbog over antallet af timer med gråd, afføring, sove- og spisetider samt vågne timer.
Endelig blev resultaterne tolket af en såkaldt "blindet observatør", der ikke vidste, hvilke resultater der hørte til hvilken af de to grupper af spædbørn.
Udfaldet var tydeligt, allerede efter fire-fem dage var der en væsentlig forskel på de to grupper.
Hvor børnene i kiropraktisk behandling tidligere græd omkring fire timer i døgnet, græd de nu kun én (de græd altså næsten tre timer mindre pr. døgn). Men de spædbørn, der fik medicinsk behandling, græd kun én time mindre i døgnet (altså græd de fortsat tre ud af døgnets 24 timer). Raske spædbørn græder i gennemsnit mellem en halv og en hel time på et døgn.
Ny viden
Resultaterne harmonerer ikke med, hvad der hidtil har været god læge-latin; at kiropraktisk manipulation ikke er virksom mod kolik. Men den danske undersøgelse står ikke alene, også en klinisk sydafrikansk undersøgelse er nået frem til samme resultat.Derfor håber kiropraktorerne Jesper Wiberg og Jan Nordsteen og samt lektor Niels Grunnet-Nilsson, at deres nye resultater får en bedre modtagelse end en tidligere undersøgelse af kiropraktisk behandlings effekt på kolik.
I 1989 deltog Niels Grunnet-Nilsson i en undersøgelse uden kontrolgruppe, hvor fundene også tydede på, at kiropraktik kunne hjælpe på kolik. Men resultaterne blev med Jesper Wibergs ord "sablet ned".
I dag bekræfter den nye undersøgelse den førstes resultater, og kiropraktorerne tør derfor også tro på et andet resultat fra dengang, nemlig at behandlingen har langtidseffekt (børnene i 1989-undersøgelsen blev fulgt over en periode på to måneder).
Rollefordelingen i den nye undersøgelse var den, at kiropraktor Jesper Wiberg og Niels Grunnet-Nilsson, der både er læge, kiropraktor og lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense, stod for undersøgelsens tilrettelæggelse. Jesper Wiberg udførte behandlingerne i sin praksis i Ballerup og indsamlede resultaterne, mens Niels Grunnet-Nilsson fungerede som blindet observatør.
Undersøgelsen blev offentliggjort 20. oktober i en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift Journal of Manipulative and Physiological Therapeutics - nu venter forfatterne spændt på reaktionen fra kolleger og læger.
Tre måneders gråd
Omkring 20 procent (15-18.000) af alle danske spædbørn får hvert år den såkaldte "tre måneders kolik", der netop hedder sådan, fordi smerter og skrigen holder op hos 40 procent af børnene i tre måneders alderen.12 procent har kolik, når de er seks måneder gamle, og nogle få har stadig kolik efter deres et-års fødselsdag.
Årsagen er ifølge de medicinske lærebøger "ondt i maven", men det er ifølge kiropraktor Jesper Wiberg endnu ikke dokumenteret. Helt sikkert er det derimod, at der er tale om et smertesyndrom; børnene har ondt et eller andet sted. Og resultaterne fra undersøgelsen af kolikbørnene på den københavnske vestegn kunne jo tyde på, at det er ryggen, mange af børnene har smerter i, mener kiropraktor Jesper Wiberg.
Der findes nemlig også en række andre årsager til skrigeture hos spædbørn, for eksempel allergi, ondt i ørerne og urinvejsinfektioner. Men det er kun en eller et par procent af børnene, der får kolik af disse årsager.